Greenfluencere: hvem er de, og hvordan bruger du dem i dit pressearbejde?
Klimakrisen udfordrer os og gør, at vi handler mere og mere bæredygtigt. Her hos VOCAST har vi talt med personen bag en profil, der dagligt inspirerer sine følgere til at foretage grønne valg.
De omtales som Greenfluencere: personer, der bruger deres digitale kanaler til at kommunikere om miljøvenlige og etiske hensyn. De ønsker at påvirke deres følgere til at leve en grønnere livsstil – og lige netop derfor er de relevante for pressearbejde med bæredygtighed på dagsordenen.
Greenfluencere prioriterer deres værdier højt. Her er den røde tråd grøn, og eventuelle samarbejdspartnere skal også tage hensyn til det.
For at inspirere deres følgere til at leve mere bæredygtigt deler profilerne oplysende indhold om alt fra miljøaktioner og -kampagner, genbrug, zero waste og naturlige produkter til vegetarisk og vegansk kost.
Et eksempel på en sådan influencer, eller greenfluencer, er norske Martin Skadal.
Martin Skadal er aktivist og grundlægger af World Saving Hustle, som er en netværksorganisation, der arbejder med at passe på naturen, mennesker og dyr. Han er også grundlægger af Altruism for Youth, som er en frivillig organisation, der fokuserer på unges mentale helbred.
Allerede i en ung alder grundlagde Martin Skadal to organisationer, der passer på mennesker, dyr og natur. Det hele startede med, at han selv deltog i et lignende netværk.
– Dengang begyndte jeg også på de sociale medier for at dokumentere det, jeg gjorde. Og så var der pludselig en masse mennesker, der fandt det interessant, og på den måde har jeg opbygget mine forskellige kanaler.
Aktivismen er altså i fokus hos Martin Skadal, men de sociale medier har gjort det nemmere at være aktivist.
– Jeg har følt mig meget alene tidligere, men så viste det sig, at der var mange mennesker på de sociale medier, der havde det på samme måde. Og jeg ønsker også at inspirere andre.
På sine digitale kanaler deler han sit bæredygtige og humanitære arbejde. Og at inspirere til en grøn, etisk og bæredygtig livsstil handler ifølge Martin Skadal om både at passe på natur, miljø og egne omgivelser.
– Jeg ved jo, at hvis jeg dokumenterer mit eget arbejde på de sociale medier og kan nå ud til flere mennesker, så får mit arbejde større betydning og potentiale.
I takt med at følgerskaren vokser, er han også blevet kontaktet af flere potentielle samarbejdspartnere.
– Jeg vil gerne indgå i samarbejder, men det skal være med nogen, der har de samme værdier som mig.
Han har tidligere reklameret for bestemte produkter i samarbejde med organisationer som Amnesty, Human Rights Watch og WWF. I de samarbejder har han haft mulighed for at promovere et budskab i tråd med egne værdier.
– Jeg har også selv taget kontakt til nogen, som kunne være passende for mig. Jeg tror, der er et rigtig stort potentiale der.
Og netop fordi der er et stort potentiale i greenfluencere, har vi samlet en liste med danske influencere, der bruger deres platforme til at kommunikere grønne budskaber. Du kan finde den fulde liste i VOCAST og se et udsnit fra den lige her.
Tre eksempler på greenfluencere:
Anna Maud Hersvik has worked as a Norwegian News Media Researcher at VOCAST since August 2020. She has a bachelor in media and communication from University of Bergen. Currently she studies Communication at Aalborg University in Copenhagen, and is interested in journalism, politics and how to maneuver in today’s fragmented media landscape.
Artiklen er oversat af Maria Salina Nedergaard Mortensen
SIGN UP TO OUR NEWSLETTER
Get free knowledge on how to optimize your B2B marketing & new product releases.
RELATED POSTS
This is why Scandinavian fashion is here to stay!
Scandinavian style plays a pivotal role in transforming the fashion industry, as its influence breaks the borders of the Nordic countries. ‘Scandi Style’, branded by its A-line and androgynous silhouettes, is more than an aesthetic, but the embodiment of its humble...
The Podcast Medium and Its Use in Communication
Podcasts are not a new phenomenon but have experienced a significant increase in both interest and the number of active podcasts over the last five to ten years. This trend is evident both in Denmark and internationally. Along with the increase in active podcasts, the...
The Rise of Maximalism
The mantra ‘less is more’ has long been celebrated in interior design, emphasizing the beauty of simplicity and minimalism. However, a different design philosophy is taking over, known as maximalism. This vibrant style stands in contrast to the minimalist trends that...